Hajkutterens historie
Faktuelt om Hajkutteren
Hajkutteren havde sit forbillede i den engelske yawl, et ketch rigget fiskefartøj der gennem århundreder blev bygget på engelske skibsbyggerier. Yawl'en var meget traditionsbunden og blev bygget efter de samme tegninger. Eneste ændringer var størrelsen på skibene.
Den kendte danske skibsbygger og -konstruktør Eggert C. Benson fra Nykøbing Falster så mulighederne i yawl 'en da han tilbage i 1880’erne blev bedt om at tegne et hurtigt, sødygtigt fiskefartøj til snurrevodsfiskeri i Nordsøen.
I 1885 lå den første danske yawl færdig på tegnebrættet. Fartøjet havde en karakteristisk stejl stævn, et lavt fribord, slanke linjer og en lang afrundet udragende hæk. Fartøjet var ketch rigget med klyver-, stor- og topsejl samt mesanmast med gaffelsejl.
Siden den første yawl blev bygget i slutningen af 1880’erne har den bevist sin uovervindelighed som hurtigt og sikkert fiskefartøj der, grundet sin konstruktion, byggematerialer og faste ballast, har overlevet adskillige 360 graders kæntringer i voldsomme storme i Nordsøen.
yawl’ en blev bygget på adskillige danske skibsbyggerier, men det mest kendte var N.P. Jensen’s Skibsbyggeri i Esbjerg der, siden grundlæggelsen af værftet i 1914, de næste 64 år byggede 100 skibe af denne type. Ca. 2 om året.
Konstruktion og indretning var grundlæggende den samme, men længden varierede fra omkring 30 til 60 fod. De var alle udstyret med en maskine, (glødehovedmotor) hvilket var nyt.
Med fremkomsten af dieselmotorerne, blev gløderørsmotorerne udfaset og skibene blev nedrigget til støttesejl, men bevarede deres hurtighed og fleksibilitet.
”Hajkutter” – hvoraf kom navnet?
Betegnelsen ”Hajkutter” opstod grundet typens hurtighed, også i vindstille. Den store sejlføring, de slanke linjer og den høje stabilitet førte til at yawl ’en altid var først fremme på fangststederne. De kunne med maskinen selv lægge de lange liner til snurrevoddet ud, så de ikke behøvede 10 matroser ansat til at ro dem ud. Og de kunne komme først hjem til auktionen og derved få de bedste priser for deres fisk. De blev derfor opfattet og benævnt som sultne og aggressive hajer. Deres karakteristiske rig og skrogfacon kunne også i med nogen fantasi på afstand, minde om en haj der kom strygende i vandoverfladen.
1980’erne – en masakre gennemføres!
Grundet forskellige EU udjævningsregler og reducerede fangstkvoter blev den danske fiskeflåde i 1980’erne ramt på deres levebrød og eksistensberettigelse.
Store dele af træ-skibsfiskeflåden herunder Hajkuttere, blev ophugget med EU støtte.
Selve ophugningen blev udført brutalt med kæmpemaskiner, der totalt knuste de førhen så stolte skibe. Kun meget få blev reddet og bevaret for eftertiden. Kun ca. 150 Hajkuttere overlevede massakren, der samtidig betød enden på en dansk træskibsbygger epoke.
Af de resterende skibe sejler i dag ca. 35-40 styk under tysk flag og nogle få under svensk, polsk, estisk, canadisk og Hollandsk flag. Resten
findes stadig i Danmark, hvor de dels er i privat eje og dels fungerer erhvervsmæssigt. Med erhvervsmæssigt menes bl.a. det at sejle med selskaber, lystfiskere, utilpassede unge mennesker m.v.
I tiden under- og efter massakren blev den danske fiskeriflåde erstattet af ståltrawlere med kraftige dieselmotorer, der i størrelse-, kapacitet- og effektivitet langt overgår datidens træskibe.
Hermed opstår også en reel risiko for, at et stykke enestående dansk kulturhistorie er i færd med at forsvinde.
Hjælp os med at bevare Hajkutterne og vor enestående danske kulturarv for eftertiden.
Kilde: Arved Fuchs. ”Geshicte der Dagmar Aaen”.
Nysted Anno 1905
I 1905 overtog Skibsbygger Martin Thorkild Rasmussen Gleies baadeværft på havnen i Nysted.
På et billede fra Rasmussens værftperiode, der har været publiceret i en bog udgivet af Falsters Minder - og som vi senere har modtaget en kopi af fra Lokalhistorisk Arkiv Nysted - ses tydeligt en nybygning der kun kan være en hajkutter. Skibet står på land i venstre side af billedet, og viser tydeligt den karakteristiske runde hajkutter hæk. Den runde hæk har fået øgenavnet " den danske veranda".
Hajkutteren var oprindelig bygget til snurrevodsfiskeri i Kattegat og Nordsøen, men blev hurtigt udbredt til hele landet. Skibstypen blev een af de mest udbredte overhovedet under fiskeriets gyldne periode ( ialt menes bygget mellem 8- og 10.000) frem til anden verdenskrig.
Er der nogle blandt de modne borgere i Nysted der har erindringer eller optegnelser om denne periode - og i særdeleshed om bygningen af hajkuttere i Nysted? Så hører vi meget gerne herom.
